Varmtvandsbeholder – Vandvarmer

Denne artikel indeholder reklamer

Hvis du har planer om enten at anskaffe dig en varmtvandsbeholder i forbindelse med nybyggeri, eller hvis du mener det er på tide at udskifte den gamle vandvarmer, er der en række ting du skal gøre dig klart. Klart nok er den bedste kvalitet at foretrække her. Det handler om levetider og energieffektivitet.

Når du beslutter dig for en varmtvandsbeholder, er det desuden bedst at alliere sig med en kvalificeret VVS-montør eller blikkenslager og rørlægger.

Hos et firma vil du ofte kunne hente den nødvendige rådgivning. Det må generelt frarådes, at du selv begynder at bakse med at sætte et varmesystem op i huset eller udskifte en varmtvandsbeholder i et ældre hus.

Skift af varmtvandsbeholder

Vil du udskifte din varmtvandsbeholder er der ofte tre årsager til det:

• Den er gået i stykker,
• Du forøger dit behov for opvarmet vand, f.eks. hvis du monterer et nyt badeværelse og/eller integrerer brusebadet med en jacuzzi
• Du skal have en naturgaskedel

Skal du stille en diagnose på ”en syg varmtvandsbeholder” kan du tjekke, hvor stor forskellen på det kolde og det varme vands vandtryk er?

Et andet symptom går på, at der ikke er nogen mærkbar forskel på frem- og tilbageløbstemperaturen, når du mærker efter på rørene, der forbinder varmtvandsbeholderen og gasfyret.

Hvilken størrelse varmtvandsbeholder skal du vælge

Det kan sikkert friste nogle at skifte til en mindre varmtvandsbeholder. Handler det måske ikke om at spare energi?

Hvis behovet for varmt vand formindskes, kan dette også spille ind. Det er imidlertid ikke nogen økonomiske fordel at gøre dette, hvis du har en velfungerende vandvarmer.

Desuden bør du betænke, at huset skal sælges på et tidspunkt. Hvad nu hvis de næste ejere er en børnefamilie, som har behov for en stor varmtvandsbeholder.

Størrelsen på beholderen afhænger af, hvor meget vand der forbruges. Kører du med et eller to badeværelser, eller er der kun en bruser? Er der også et badekar eller måske en jacuzzi? Kører du allerede med en bruser der sparer vand, eller har du en normal bruser eller måske en større bruser?

Hvor længe bruger du varmtvandsbeholderen

Hertil kommer spørgsmålet om, hvor lang tid varmtvandsbeholderen er i brug?

Man har hidtil sagt at der er brug for en beholder på 65 liter, hvis man kører med én bruser, og 100 liter, hvis man kører med to brusere.

Den går ikke i dag, hvor man kan få pladsbesparende varmtvandsbeholdere på helt ned til 10 liter. Disse kører ved hjælp af en varmeveksler, der kan levere acceptabelt niveau af varmt vand.

Vandbårne varmesystemer er baseret på vand, der opvarmes af en kedel og cirkuleres gennem en bygning, gennem et rørsystem forbundet med radiatorer, der afgiver varme. Varmen overføres til luften i rummet.

Varmtvandssystemer er det man ofte ser i europæiske lande, mens nordamerikanske hjem i højere grad anvender varmesystemer baseret på varmluftkanaler (kalorifer varme). Vandbårne systemer er enten et centralvarmesystem eller et fjernvarmesystem.

Centralvarme er den decentrale løsning til en mindre enhed, ofte et hus, mens fjernvarme er større kollektive by systemer, forbundet med et kraft-varmeværk, der kan være kulfyret, eller som man ofte ser i landdistrikterne, på naturgas.

Guide til vandvarmere

Vi vil her se nærmere på en række nyere og gode varmtvandsbeholdere fra Eldominvest og Reflex Storatherm.

I det følgende bruges ordene varmtvandsbeholder og vandvarmer i flæng. Ordene dækker det samme.

50 L væghængt varmtvandsbeholder fra Eldom

Vandvarmeren er ideel til sommerhuse, til rum uden indlagt varmt vand eller til yderligere opvarmning af forvarmet brugsvand.

Har du f.eks en buffertank, kan du bruge den til at varme vandet fra 30 °C og op til 60-65 °C, når du skal vaske op.

Beholderens isolering med 33 mm (CPC fri) polyurethanskum sikrer et minimalt varmetab, hvorved du kan realisere energibesparelser.

Beholderen er emaljeret og rustbeskyttet hvilket forlænger dens levetid.

Specifikationer

• Beholderens rumfang: 50 liter
• Vægt: 20 kg
• Nominelt tryk: 7 bar
• Energimærke: C
• Isolering: 33mm polyuretanskum
• Vandtilslutning: 1/2″
• Varmelegeme effekt: 2 kW
• Strømtilslutning: 230 V
• Højde: 760 mm, Bredde: 387 mm, Dybde: 410 mm

 

Til Forhandler

Reklamelink

100 L væghængt combi varmtvandsbeholder med 1 spiral og elpatron – Eldom green line

Vandvarmeren fra Eldominvest green line serie kan dække en normal husstands behov for varmt vand, og den kan derudover klare opvarmning af forvarmet vand fra en buffertank.

Temperaturen kan på den måde ændres fra f.eks. 30 °C til 65 °C.

Beholderen leveres med en integreret spiral, der kan forbinde et pillefyr, en varmepumpe, solvarme, fjernvarme eller andre energikilder til spiralen i bunden.

Vandvarmerens isolering er 35 mm (CPC fri) polyurethanskum. Dette er din sikkerhed for et lavt varmetab og energibesparelser.

Med varmelegemet kan temperaturen på brugsvandet varmes yderligere op, uden at centralvarmevandet bliver varmet mere.

Hertil kommer at varmtvandsbeholderen er emaljeret og rustbeskyttet, hvilket sikrer en lang levetid.

Specifikationer

• Beholderens rumfang: 100 liter
• Spiraler: 1
• Vægt: 40 kg
• Nominelt tryk: 7 bar
• Energimærke: B
• Isolering: 35mm polyuretanskum
• Vandtilslutning: 1/2″
• Varmelegeme effekt: 3 kW
• Strømtilslutning: 230 V
• Dimensioner: Højde: 1005 mm, Bredde: 462 mm, Dybde: 484 mm

 

Til Forhandler

Reklamelink

150 L fritstående combi varmtvandsbeholder med 1 spiral, elpatron og elektronisk kontrol

Vandvarmeren udmærker sig ved sin elektroniske kontrol, der er indbygget i beholderen.

Den store LCD-skærm er et display, der gør nemt og simpelt at styre varmtvandsbeholderens drift og aktivere ændringer.

Derudover regulerer elektronikken varmeelementet i beholderen og i tilfælde af solvarme varmepumpen. Dette er en absolut optimal kombination af styringssystemer.

Optimaliteten henter sin forklaring i, at beholderen har en smart, selvkørende styring, der kombinerer varmen fra solvarmeanlæg eller en anden varmekilde.

Elpatronen tænder kun, hvis der ikke er nok varme fra solen eller en anden varmekilde.

Beholderens display fortæller dig, hvor mange kWh der forbruges. Hertil kommer at det også er muligt at programmere tid, så varmeelementet begynder eller stopper på et valgt tidspunkt.

ECO mode fungerer ved et tryk på en enkelt knap, der aktiverer temperaturen ned til 60 °C for at spare på energien.

Den robuste beholder, med 1 spiral kan forbindes med et pillefyr, en varmepumpe, solvarme, fjernvarme eller en anden alternativ energikilde til spiralen i bunden.

Isoleringen er helt i top baseret på 85mm tyk isolering i polyurethanskum. Dette sikrer minimalt varmetab og god energibesparelse. Den gode isolering har givet beholderen energiklasse B.

Endelig skal det fremhæves, at beholderen er emaljeret og rustbeskyttet, hvilket sikrer en forlænget levetid.

Specifikationer

• Beholderens rumfang: 150 liter
• Spiraler: 1
• Vægt: 65 kg
• Nominelt tryk: 8 bar
• Energimærke: B
• Isolering: 85mm polyuretanskum
• Vandtilslutning: 3/4″
• Varmelegeme effekt: 3 kW
• Strømtilslutning: 230 V
• Dimensioner: Højde: 1150 mm, Bredde: 600 mm, Dybde: 690 mm

 

Til Forhandler

Reklamelink

300 L fritstående combi vandvarmer med 2 spiraler, elpatron og elektronisk kontrol

Denne vandvarmer udmærker sig ved at have 2 spiraler, der muliggør kombinationer af energikilder.

Den øvre spiral er fremstillet med henblik på pillefyr eller en anden kedel, mens den nederste er fabrikeret med henblik på at kombinere med solvarme eller en varmepumpe.

Dette skaber en base for til enhver tid at udnytte den mest optimale og billigste varmekilde, og det uanset på hvilket tidspunkt af året.

Med mere end 85 mm tyk isolering i polyurethanskum, er der taget højde for et minimalt varmetab, hvilket sikrer en god energibesparelse. Den effektive isolering placerer beholderen i energiklasse B.

Beholderen er emaljeret og rustbeskyttet, hvilket borger for en forlænget levetid.

Specifikationer

• Beholderens rumfang: 300 liter
• Spiraler: 2
• Vægt: 100 kg
• Nominelt tryk: 8 bar
• Energimærke: B
• Isolering: 85mm polyuretanskum
• Vandtilslutning: 3/4″
• Varmelegeme effekt: 9 kW
• Strømtilslutning: 400 V
• Dimensioner Højde: 1605 mm, Bredde: 670 mm, Dybde: 760 mm

 

Til Forhandler

Reklamelink

400 L varmtvandsbeholder med 1 spiral

Reflex Storatherm AB vandvarmeren er til opvarmning og lagring af drikkevand.

Beholderen er fremstillet i stål af fineste kvalitet (S235JRG2, RSt 37-2) med en indre emaljering (DIN 4753). Den glatte overflade formindsker belægningsdannelse og kalkaflejringer.

Beholderen afleveres med isoleringskappe i CFC-fri PU-skum, en anode for optimal korrosionsbeskyttelse, en cirkulationsstuds samt et mandedæksel, der borger for en let vedligeholdelse og rengøring.

En flange med 1 1/2″ gevindstuds kan udskiftes med mandedækslet, så el-varmelegeme kan indføjes.

Specifikationer

• Beholder indhold 385 l
• Bredde 700 mm
• Diameter inkl. isolering 700 mm
• Dybde 700 mm
• Højde 1631 mm
• Max arbejdstryk beholder 10 bar
• Max arbejdstryk spiral 16 bar
• Medietemperatur beholder max 95 °C
• Medietemperatur spiral max 110 °C

 

Til Forhandler

Reklamelink

Sådan virker en vandvarmer

En varmtvandsbeholder, også kendt som en vandvarmer, indeholder brugsvand, der ledes til beholderen hvor vandet opvarmes. Det kolde vand ledes uopvarmet rundt i boligen, mens det varme vand opvarmes i beholderen og ledes rundt opvarmet.

Du står altså som antydet ovenfor med tre rørsystemer 1) det kolde vand, 2) det opvarmede vand fra beholderen og 3) fjernvarmevandet.

Vandet i varmtvandsbeholderen bruges til opvarmning i boliger, industrielle anlæg og andre erhvervsbygninger.

Vandet opvarmes enten via en varmespiral i beholderen eller ved hjælp af en kappe omkring beholderen, hvor det kolde brugsvand opvarmes. Varmen tilvejebringes som antydet ved hjælp af boligens eller bygningens varmesystem, som vi lige har gennemgået forbindelse med fjernvarme og de forskellige former for centralvarme.

Ifølge Bolius.dk kan du spare lidt penge, hvis du husker at drosle temperaturen ned i varmtvandsbeholderen.

I et gennemsnitligt parcelhus er energiforbruget til det varme vand i vandhanen karakteristisk en 15 til 30 % af det totale energiforbrug til opvarmning. Man kan spare op til 250 kr. årligt på varmeregningen, hvis man bringer temperaturen i varmtvandsbeholderen ned fra 60 til 55 grader.

Varmtvandsbeholdere med direkte eller indirekte systemer

Når vi taler om varmtvandsbeholdere, skal vi skelne mellem direkte og indirekte systemer. Uanset hvilken der er tale om er det sådan, at det opvarmede brugsvand opnår den rette temperatur ved hjælp af en varmtvandsbeholder eller en varmeveksler, der fungerer isoleret fra varmeforsyningen.

Det vandbårne varmesystems vand er bestemt hverken drikkeligt eller for vask af de ædlere dele. Fjernvarmevand er grumset og beskidt, så det er bestemt ikke nogen god ide at blande fjernvarmevand med brugsvand.

I de direkte systemer cirkulerer vandet fra varmekilden (værket eller fyret) og distributionssystemet direkte ud i dine radiatorer. I de indirekte systemer cirkulerer vandet gennem en varmeveksler der afgiver varme til husets eget varmtvandssystem. Cirkulationen tilvejebringes ved hjælp af en cirkulationspumpe.

Varmtvandsbeholder eller varmeveksler?

Lad os lige stoppe op et øjeblik, så der ikke hersker forvirring. Ofte hører man om varmtvandsbeholderen og man hører om varmeveksleren.

Forskellen på en varmeveksler og en varmtvandsbeholder går på, at varmtvandsbeholderen oplagrer varmt vand, mens varmeveksleren varmer vandet op, mens det bruges. Eller sagt med andre ord er det sådan, at varmeveksleren kun bruger energi, når du åbner for varmen, mens varmtvandsbeholderen bruger energien til hele tiden at have varmt vand parat, så det kan bruges, når der er behov for det.

Varmtvandsbeholderen leveres i nogle tilfælde med et varmelegeme, der fungerer som vandvarmer. Det er mestendels sådan, at vandet varmes op af et olie-, et gas- eller et pillefyr. Det varme vand kommer fra varmtvandsbeholderen, hvor en karakteristisk beholder ofte vil kunne rumme 110 liter.

I et hus er der som sagt to sideløbende varmesystemer, henholdsvis det vand der skal varmes op til radiatorerne der leverer varme, og brugsvandet der risler ned ad din ryg i brusebadet og kommer ud af hanerne.

Det er varmeveksleren, der varmer vandet fra fjernvarmen op, så det bliver til brugsvand og til varme i huset. For brugsvandet og for dit varmeanlæg er der separate vekslere. Varmeveksleren er nem at have med at gøre, fordi den ikke tager ret meget plads

El vandvarmer

Det vandbårne system vi så på ovenfor er ikke den eneste måde hvorpå man kan opvarme brugsvand.

Med en el vandvarmer åbner du for den varme hane. Gennemstrømsvandvarmeren registrerer, at der er et flow igennem den, og dette fører til at det elektriske varmelegeme sættes til. På den måde opnår du hurtigt en stabil og konstant forsyning med varmt vand.

Med denne form for vandvarmer har du hele tiden adgang til varmt vand. Dette skyldes, at el vandvarmeren opvarmer vandet lige så snart, du åbner for den varme hane. Vandvarmeren “kan mærke”, at du åbner for vandet og åbner for varmelegemet.

En varmtvandsbeholder i dit hjem, dit sommerhus eller i kolonihavehuset kunne førhen komme til at mangle varmt vand, bedst som du står der og vil tage dig et brusebad. Og er der mange der bruger det varme vand, kan det hurtigt ende med, at der ikke mere er varmt vand tilbage, når sidste mand tvinges til at træde ud af badet.

Især sommerhuse med en lille 30 liter varmtvandsbeholder kan hurtigt løbe tør for det varme vand. Så det er naturligvis meget bedre med en gennemstrømningsvandvarmer på el, der på sin side også er langt billigere i drift.

Hertil kommer at du med en gennemstrømningsvandvarmer slipper for Legionella bakterier. Når der ikke er en beholder, som bakterierne kan leve i, er det ikke nødvendigt at indstille temperaturen på mere end 40-45 grader.

Combi vandvarmer

Combi vandvarmere, det ligger i navnet, anvendes i boliger, hvor man vil bruge forskellige varmekilder, fordi det er den optimale løsning.

Fordelene realiseres ved, at man installerer en combi vandvarmer som en del af et centralvarme- eller et fjernvarmeanlæg. Om sommeren dækkes behovet for varmt vand med en elpatron på samme tid med, at man lukker fyret ned eller lukker for fjernvarmeventilerne.

Varmtvandsbeholderen eller vandvarmeren – kært barn har mange navne – er forsynet med et el-varmelegeme og en varmespiral, der forbindes med centralvarmens energikilde eller fjernvarmen. Vandvarmeren har en indbygget omskifter, så det er muligt at regulere enten el-varmeren eller alternativt at styre central- eller fjernvarmen.

Combi vandvarmeren er i stand til at opvarme brugsvandet ved hjælp af centralvarme, eller ved brug af el.

Vandvarmeren leveres med fire studse med 3/4″ gevind. De to studse til det kolde vand (ind) og det varme vand (ud). De øvrige to studse er till centralvarmens fremløb og returløb.

Man vælger denne varmtvandsbeholder, hvis man f.eks. kører med et gammelt oliefyr, brændefyr, eller et pillefyr i forbindelse med sommerkørsel, hvor det for alle gælder, at dele af anlægget er lukket ned.

Opsætning af varmtvandsbeholder

Varmtvandsbeholdere (vandvarmere) er ikke noget du selv skal begynde på at installere. Her skal der en autoriseret VVS-installatør og en el-installatør ind over.

Du kan indhente tre tilbud på opsætning af vandvarmer denne side.

I tilfælde af en utæt varmtvandsbeholder skal du iagttage en række procedurer.

Det skal understreges, at du ganske enkelt ikke selv må skifte en utæt varmtvandsbeholder! Når beholderen er tilsluttet brugsvandsinstallationen, gælder der særlige regler, og de skal naturligvis efterleves for at sikre brugsvandets kvalitet og for at undgå vandskader.

Der er ingen vej udenom, du skal have fat i en autoriseret VVS-installatør.

Her kan du se en kort video der viser hvordan du kan tjekke om din vandvarmer er utæt

Vandvarmer til sommerhus

Som antydet er gennemstrømningsvandvarmeren velegnet til sommerhuse, lejligheder og kolonihaver, hvor boligens el tavle udgør en begrænsning på, hvor meget strøm man kan køre med.

Der er tale om en mindre vandvarmer, og den er både nem at have at gøre, ligesom den ikke koster de store penge. Der er ikke et tomgangstab, fordi vandvarmeren alene bruger strøm, når du åbner op for den varme hane.

Som nævnt er det sådan, at uanset om du anvender gennemstrømningsvandvarmeren i et sommerhus, en lejlighed eller i et kolonihavehus, er der altid varmt vand til rådighed i ubegrænset mængde. En mindre vandvarmer til sommerhus er også værd at overveje, hvis du ikke vil have en gennemstrømningsvandvarmer.

Varmt vand fra solen

En spændende energirigtig nyskabelse går på solvarmeanlæg, der laver varmt vand til en bolig eller andre bygningsenheder i form af bad, køkken og håndvaske.

Solvarmeanlægget er baseret på en stor solvarmebeholder, der kan opmagasinere solvarme fra én, solrig dag til de næste 2-3 dage. Beholderen er overdimensioneret, og det er derfor, man kan oplagre det opvarmede vand som en reserve for de dage, hvor solen ikke skinner.

Brugsvandsanlæggets består af solfanger(e), solvarmebeholder, solvarmestation og anlægsstyring.

Solvarmeanlæggets termostat eller styring sætter pumpen i gang, hver gang solfangeren er varmere end selve beholderen.

Solfangeren indeholder frostvæske, der varmer varmtvandsbeholderen op ved hjælp af en varmeveksler i beholderens bund. Det opvarmede vand cirkulerer herefter op i toppen af beholderen, hvorfra det kan tappes. Når man benytter det varme vand, cirkuleres koldt brugsvand ind nederst i beholderen, hvor der er en indbygget solvarmespiral.

Dimensioner på solcelleanlæg

Et brugsvandsanlæg i en typisk en families bolig ligger på 4 – 6 m² solfanger med en 250 til 300 liter beholder.

Anlægget kan på årsbasis typisk stå for ca.  50 til 60% af energiforbruget til opvarmning af vand. Desto bedre bygningens isolering er, desto større er den del af husets totale forbrug af varme, der går til at opvarme det kolde brugsvand med.

I sommerhalvåret kan solvarmen stå for 100% af opvarmningen; husets hovedvarmekilde er i den periode droslet ned til sommerkørsel. Den reelle energibesparelse vil derfor mestendels være større.

Kombinationsmulighederne med andre former for centralvarme (varmepumpe, gasfyr, træpillefyr, jordvarme og naturgas) sikrer, at vand kan eftervarmes i beholderens øverste del via beholderens anden varmeveksler, som gennemstrømmes af centralvarmevand.

Nu vil mange sikkert tænke, at det da ville være en nærliggende tanke at anvende sin nuværende varmtvandsbeholder, når man får solvarme. Det er imidlertid ikke nogen god ide, og det skyldes hovedsageligt tre ting:

1. Den er for lille
2. Den indeholder kun én varmeveksler
3. Varmen spildes

Radiatorer og termostatventiler

Termostatstyrede radiatorventiler kan repræsentere betydelige besparelser, fordi de justerer varmen i din bolig. Her kan det være en ganske god ide at udskifte radiator og ventiler, hvis de efterhånden har udtjent sin tid.

Fjernvarmekunder kan også nyde godt af en forbedret nedkøling, fordi man kan undgå strafafgifter fra sit fjernvarmeselskab. Ikke at forglemme øger man sin boligs handelsværdi, når man skifter gamle ventiler ud med nye.

Radiatorer

Hvis en radiator ikke ligefrem sprænger og bliver utæt på grund af tæring, er der intet i vejen for at den kan holde i op til 50 – 60 år.

Der kan være flere grunde til, at man vil udskifte sin gamle radiator med en ny. Er det besparelser vi ser på, kan udskiftningen afhænge af, hvordan boligen opvarmes. Her spiller det ind, om man varmer op med fjernvarme, varmepumpe, oliefyr eller gasfyr. Desuden spiller boligarealet naturligvis en rolle.

Med en varmepumpe, oliefyr eller et gasfyr indebærer en større radiator et formindsket energiforbrug, når vandet eller gassen skal varmes op; en lavere temperatur er tilstrækkelig, når rummet varmes op.

Jordvarmeanlæg

Jordvarmen fungerer på den måde, at en varmeslange med frostvæske graves ned i jorden og optager varme, der er oplagret i jordens lag. Energien bevæges igennem slangen og ind til en varmepumpe i bygningen, hvor den omdannes til varme via en kompressor.

I 2010 var der ca. 21.000 varmepumper i Danmark, mens tallet i 2018 lå på ca. 76.000 varmepumper svarende til 2,8% af samtlige bygningsenheder. Man er ikke klar over, hvor mange af disse der er forbundet med jordvarmeanlæg.

Varmepumper anses for at være fremtidens opvarmning. Fra politisk hold er der løbende tiltag, som tjener til at udbrede varmepumper.

Fordele og ulemper ved jordvarmeanlæg

Jordvarme er billigt og tæt på at være fri for vedligeholdelse. På den måde kan du fremtidssikre din bolig, uden det koster for meget.

Til gengæld må du leve med at jordvarme er bekosteligt og bøvlet at installere. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at det kræver et større friareal i haven. Din have skal graves delvist op, og din bolig være velisoleret, hvis målsætningen er at jordvarmen skal kunne varme det op.

Anskaffelsespris ligger på 110.000 – 140.000 kr. i 2019 priser og den årlige udgift er 8.200 kr. for at opvarme et parcelhus på 150 kvm der har et forbrug på 5.300 kWh (2019 priser).

Træpillefyr

Et træpillefyr virker som et olie- eller gasfyr; forskellen går på, at man i stedet fyrer man med træpiller fremstillet af sammenpressede træspåner og savsmuld.

I 2019 var der i Danmark 120.000 husstande med træpillefyr.

Pillefyr anses for at være en god erstatning for oliefyr, hvor varmepumper ikke kan monteres. Der vil derfor med stor sandsynlighed komme flere af dem i fremtiden.

Fordele og ulemper ved pillefyr

Træpillefyr beskrives ofte som billige, når det kommer til drift og installering.

Hvad nogle sikkert vil se som knapt så godt er, at man skal bruge tid på at fylde og rense fyret op. Et forråd af træpiller beslaglægger en del plads, og hertil kommer at det kan svine.

Anskaffelsespris ligger på omkring 35.000 kr. og opefter i 2019 priser. Den årlig udgift andrager 7.890 kr. for et typisk parcelhus på 130 m2 hvor forbruget ligger på 3.700 kg træpiller i 2019 priser.

Fjernvarme

Fjernvarme produceres ved hjælp af alternative energikilder, spændende fra affaldsforbrænding via olie og over til rene vedvarende energikilder som f.eks. sol, vind og biomasse. Omkring de 61 procent af al fjernvarme stammede i 2019 fra vedvarende energikilder.

Fjernvarme er, som ordet næsten siger, et kollektivt lokalt eller regionalt varmesystem for landsbyer, eller hele byer.

Det er egentligt meget simpelt, hvordan det virker. Det opvarmede vand cirkulerer i et lukket større system fra varmeværket, mens det afkølede vand sendes retur til værket, hvor det så varmes op på ny. I hver enkelt husstand er der således tilgangs- og returrør.

Fjernvarmen leverer varmen til radiatorerne og det varme vand i hanerne, efter det kolde brugsvand er varmet op i en beholder eller med en varmeveksler.

Over 1,7 mio., svarende til 64 procent af samtlige husstande i Danmark har fjernvarme, der er den mest udbredte form for opvarmning herhjemme.

Energistyrelsen bemærker, at omkostningerne er lave, når det kommer til fjernvarme. Du kan med andre ord spare penge på, at gå over til fjernvarme, hvis du i forvejen kører med olie, naturgas eller elvarme. Fjernvarme er i de fleste tilfælde den billigste opvarmningsform.

Hvis man imidlertid vil gå over til fjernvarme, skal man selvfølgeligt have adgang til det. Man skal være bosiddende inden for et kollektivt forsyningsområde. Her er det en god ide at stikke fingeren i jorden og kontakte et lokalt fjernvarmeselskab for at høre nærmere om betingelserne og priserne.

Fordele og ulemper ved fjernvarme

Ulrik Baltzer og Tue Patursson har for videncentret ”Bolius” oplistet en række fordele og ulemper ved 7 forskellige opvarmningsformer.

Fordelene ved fjernvarmen går som sagt på, at der er tale om en billig og nem form for opvarmning. Hertil kommer at fjernvarmeselskaberne er et nulprofitforetagende, der ikke må tjene penge. På den måde bliver prisen mere kostægte.

Ulemperne oplistes som det, at mange fjernvarmeanlæg ikke passer, når det kommer til størrelse og indpasning til den bolig eller den erhvervsejendom, det er installeret i. På den måde udnyttes varmen ikke optimalt.

Anskaffelsespris lå på omkring de 25.000 – 30.000 kr. i 2019. Denne pris hviler på en antagelse om at rørsystemet allerede er monteret i boligen.

Fjernvarmen koster årligt 5.456 kr., hvor den på landsbasis er billigst og 25.659 kr., hvor den er dyrest. Udgangspunktet er her et standardhus med et årligt forbrug på 18,1 MWh med 2019 priser. Landsgennemsnittet lå pr. 1 januar 2019 på 13.160 kr.

Fremtiden tegner sig lys, fordi fjernvarmenettet forventes udbygget, så det vil kunne dække 70 procent af husstandene.

Har du pludselig ikke noget varmt vand, så kan det være at Handymanden her kan hjælpe dig med et godt råd

Centralvarme

Det kan virke forvirrende, at centralvarme fungerer uafhængigt af et fjernvarmesystem. Er det måske ikke sådan, at fjernvarmeværket er en central enhed der leverer varmen kollektivt? Hvordan kan det så være, at anlæg der ikke er forbundet med fjernvarmen kaldes for centralvarme?

Dette skyldes uden tvivl, at man oprindeligt, før fjernvarmen slog igennem, fokuserede på et centralt rum i huset eller etageejendommen, hvorfra varme- og vandforsyningen udgik.

Et centralvarmesystem udstyrer en række andre rum eller lejligheder med varme. Det centrale rum finder man oftest i en kælder, eller det vi også kender som fyrrummet. Centralvarmesystemet består af en varmegenerator, et rørsystem og radiatorer, der tilsammen udgør et lukket vandkredsløb, som cirkulerer ud i de tilkoblede rum.

Varmekilden spænder over naturgas, jordvarme, vand- og varmepumper, træpillefyr og oliefyr. Hertil kommer kombinationsmuligheder med solenergi (fotovoltaiske anlæg), der kan opvarme brugsvand.

Hvordan fungerer centralvarme?

Centralvarmeanlægget opvarmer vandet, der cirkulerer til radiatorerne. Returvandet afgiver sin varme til omgivelserne og ledes afkølet tilbage til centralvarmeanlægget, der på sin side igen opvarmer vandet.

Naturgas

Naturgassen leveres fra felter i Nordsøen, hvorfra den cirkulerer gennem gasnettet ud til decentrale Kraft-varmeværker med forbindelse til boligernes gasfyr. I boligen optændes naturgassen, og forbrændingen varmer brugsvandet og det vandbårne varmesystem op.

Omkring 430.000 danske husstande har monteret et gasfyr, svarende til 16 procent af samtlige husstande.

Mht. naturgassens fremtid er det i dag ikke lovligt, at installere gasfyr i nye boliger. Udskifter man imidlertid et eksisterende gasfyr, skal det bemærkes, at det er lovligt at montere et nyt gasfyr.

For visse kommuner er det sådan, at der kan gives dispensation, hvis der f.eks. ikke er erstatning i form af fjernvarme. På den anden side er der ingen planer om at udfase naturgas, hvilket kan forekomme paradoksalt, når man ikke tillader montage af nye gasfyr i større stil.

Fordele og ulemper ved naturgas

På plussiden fremhæver Ulrik Baltzer og Tue Patursson, at naturgas er nemmere og skulle være bedre for miljøet end oliefyr og el radiatorer.

På minussiden siges det, at der er en lille risiko for gas- og kulilteudslip.

Anskaffelsespris pr. kvadratmeter ligger på 40.000 – 50.000 kr. i 2019 priser, mens den årlige udgift andrager de 11.500 kr. i 2019 priser, for et typisk parcelhus med et forbrug på 1.600 kubikmeter.

Oliefyr

Krumtappen i et centralvarmeanlæg har hidtil været oliefyret. Et oliefyr forbrænder fyringsolie og fyret anvender varmen til at varme brugsvand og vand til husets radiatorer op.

I dagens Danmark (2019) ligger udbredelsen på omkring de 80.000 aktive oliefyr. I følge Danmarks statistik findes der dog mere end 150.000 oliefyr, hvor de fleste af dem er i private huse på landet. Kigger vi tilbage til 2011 var tallet helt oppe på over 230.000.

Branchen, energistyrelsen og eksperter er dog enig om, at det faktiske antal er væsentligt lavere end Danmarks statistiks beregning. Danmarks statistik bruger bbr oplysninger til deres beregninger, og det vurderes at bbr oplysninger ikke er opdateret ordentligt. Det kan f.eks være ved tomme boliger eller at ejeren simpelthen ikke har opdateret deres oplysninger.

Når man kigger på salget af olie til private hjem, så lyder vurderingen fra brancheorganisationen Drivkraft Danmark i følge Installatør.dk på omkring 70.000 aktive oliefyr, men spørger man flere private aktører i branchen, så får man et tal på omkring 100.000. Energistyrelsen fastslår dog, at der er omkring 80.000 aktive oliefyr i Danmark.

Under alle omstændigheder er tallet nedadgående, og det kan have at gøre med, at oliefyr hverken må installeres i nyopførte boliger eller i ældre boliger, hvor man kan montere naturgas- eller fjernvarmeanlæg. Den langsigtede energipolitiske målsætning går på, at vi fra 2050 skal have oliefyrene fuldt udfasede.

Fordele og ulemper ved oliefyr

Oliefyr er efterhånden kommet dertil, at de monteres når der simpelthen ikke er andre muligheder. Kan man overhovedet få tilladelse til at gøre det, er det nemt at installere. Hvis man bebor et ældre hus med en dårlig isolering, er oliefyret fortrinligt til at holde det varmt, uden at man får behov for en energirenovering.

Men på den anden side og som antydet er oliefyr på vej ud. Det er en dyr og usikker opvarmningsform, på grund de stærkt svingende oliepriser. Hertil kommer at den klimaøkonomiske regning for samfundet bliver høj.

Anskaffelsespris ligger på 35.000 – 50.000 kr. i 2019 priser, mens den årlige udgift er 24.200 kr. for at opvarme et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 2.420 l.