Varmekilder

Når det er koldt udenfor, er det ikke noget mere hyggeligt og dejligt end at ligge og putte sig foran en ovn eller en pejs. Pejsen er mere til det dekorative – noget andet er det at varme sin bolig op.

Her er der en del nye og energirigtige varmekilder at vælge mellem. Med en bred vifte af brændstoffer, design og varmeapparater til rådighed, står du overfor et valg. Hvilket varmesystem fungerer bedst for dig?

Vi vil her se på nogle af de muligheder, der tilbydes på markedet i dag. For vi elsker alle den komfortable varme på en ellers kold dag, og så er det alligevel sådan, at vi ikke leder efter det samme m.h.t. fyr, ovne eller pejse.

Hvis du vil sætte en ovn, eller pejs op i det hjem, opstår spørgsmålet altid, om det i virkeligheden er det du ønsker dig, eller det du har mest brug for? Du bliver nødt til at spørge dig selv, om det du vil er ildens hygge med en smule opvarmning som på Blichers og Aakjærs tid, eller om det er en effektiv moderne opvarmning.

Naturgas eller træpiller

Vi skal her se lidt nærmere på to varmekilder henholdsvis naturgas og træpiller.

Naturgas hentes op fra jorden elle havbunden på samme måde som råolie; dog med den kvalitative forskel, at gassen udleder mindre CO2 end alle andre fossile brændstoffer. Naturgas er derfor også den mest miljøvenlige. Naturgas ledes gennem pipelines ud til lokalområderne, hvor den igen opdeles på veje og på enkelte husstandes anlæg. Det danske naturgastransportsystem består med andre ord af tre delsystemer.

Transmissionssystemet er det grundlæggende i den danske gasinfrastruktur. Systemet fungerer på den måde, at naturgas fra Nordsøen føres ind til distributionsnettene på landjorden. Distributionsnettene udgør forbindelsen to gaslagre og til kunderne; endvidere er det forbindelsen til markederne i Tyskland og Sverige.

Distributionssystemet er den del af infrastrukturen, der er tættest på forbrugerne. Det består af distributionsledninger og stikledninger ind til boligerne. Distributionsnettet samlede ledningslængde er ca. 17.000 km. Forbruget fordeles i dag på ca. 400.000 kunder spændende fra husstande til el- og varmeværker samt erhvervsvirksomheder. Distributionsnettet er oprindeligt alene etableret med henblik på at modtage naturgas fra transmissionsnettet. I dag er dette dog ændret til at også biogasanlæg føder nettet. 

Det danske gassystem er integreret med den europæiske gasinfrastruktur, og det er således bygget op til at modtage gas fra både Nordsøen og fra Tyskland. Gassystemet fungerer endvidere som forbindelsesled mellem det svenske marked og det øvrige europæiske marked via Tyskland. Det svenske marked er på den måde afhængigt af dansk naturgas og den danske infrastruktur. De største mængder af transitgas strømmer ind fra Nordsøen og videre til til det centraleuropæiske marked via Tyskland. 

Stikledninger til de enkelte boliger og andre bygninger leder ind til det naturgasfyrede varmeanlæg, der omfatter en kedel og et varmeanlæg; hertil kommer naturligvis opvarmningen af brugsvand. Naturgassen afbrændes i et forbrændingskammer. M.h.t opvarmning sendes det opvarmede varme vand ud til radiatorerne i huset og til varmtvandsbeholderen, der opvarmer brugsvandet.

Fast biomasse

Når det kommer til fast biomasse som et alternativ til andre varmekilder, så man en stigning i forbruget af fast biomasse i den danske energiforsyning frem til 2010, og forbruget lå indtil 2012 nogenlunde konstant. Biomasse omfatter

• Bionedbrydeligt affald.

• Træaffald

• Træpiller

• Brænde

• Skovflis

• Halm

Fast biomasse forbinder vi bl.a. med træpiller fremstillet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Energistyrelsens data antyder, at der over årene 2001-2014 er sket en femdobling af det samlede danske træpilleforbrug. I 2014 var træpilleforbruget således på 2,1 mio. tons, hvilket sammenlignet med 2012 svarer det til en stigning på 3 pct. I alt blev der i 2014 anvendt 1,4 mio. ton træpiller i de danske varme- og kræftvarmeværker.

Danmark og Storbritannien ligger forrest mht. omstillingen fra kul til træpiller i den europæiske energiforsyning. I 2020 planlagde man således at 60 procent af kulforbruget på danske kraftværker erstattes af især træpiller.

Afbrænding af træpiller kan foregå på flere måder

Pillefyret, også kendt som træpillefyret, står for husopvarmningen og opvarmningen af brugsvandet på samme måde som gasfyret. Selv de store enfamiliehuse kan varmes op med et pillefyr.

Der findes også pilleovne og kombinationsfyr, hvor man bruger træpiller som brændsel.

Træpilleovnen skal ikke forveksles med pillefyret. Ovnen har en del tilfælles med en almindelig brændeovn, hvor der blot fyres med træpiller, mens kombinationsfyret (i fagkredse kender man det som ”et stokerfyr”) ligner et pillefyr, hvor der både kan fyres med træpiller og brænde, men hvor tilføringen af brændsel fungerer på en lidt anden måde.

Forbruget af fast biomasse kickstartes gennem offentlige tilskud og afgiftsfritagelse. Her spiller Energistyrelsen en central rolle i lovarbejdet vedrørende biomasseanvendelse til energiformål. Forbruget af biomasse er fritaget for energi- og CO2-afgifter, som er pålagt forbrug af fossil produktion af el.

Skatteministeriet har ansvaret for reguleringen af energi- og CO2-afgifter. Herudover skal man være klar over, at man kan opnå et håndværkerfradrag i forbindelse med udskiftningen af eksisterende energiteknologier.

Centralt i den danske klima og energipolitik de seneste år står den industrialiserede verdens udledning af drivhusgasser, der medfører globale klimaforandringer. Man kan således sige, at formålet med energipolitikken er, dels at sikre en stabil og sikker energiforsyning, dels også at mindske afhængigheden af de fossile brændsler i 2050 med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser.

Klimapolitikkens overordnede målsætning kan beskrives som opgørelsen af- og håndteringen af udledningen af drivhusgasser fra både energisektoren og fra andre sektorer som f.eks. transport- og landbrugssektoren.